Velkommen til Grafix

Få professionelle tryksager og skab jobs til udsatte unge

Produkter og services

Vi printer digitalt

Grafix fremstiller alle standard-tryksager, fx flyers, foldere og plakater. Vi leverer også andre materialer så som streamere, roll-ups og skilte. Fotoprint er et speciale.

Flyers

Flyers også kaldet løsblade er ofte det oplagte format, når du vil sprede dine budskaber eller reklamere for et nyt produkt.

Foldere

En folder består altid af ét ark papir, herefter er mangfoldigheden stor. Foldere – også kendt som brochurer – kan bruges til et utal af formål og indeholde info om alt fra priser til kunst og sundhedsydelser.

Hæfter

Hæfter består af flere ark papir, nikkelhæftet med 1 eller 2 clips. De bruges, i både små og store oplag, til kataloger, blade, rapporter eller andre tryksager, hvor flyers eller foldere ikke tilbyder nok plads til dit indhold.

Plakater

Vi printer plakater, der sælger din virksomheds produkter eller fremstiller din kunst. Mange organisationer bestiller også skrivbare plakater, der skal bruges til fx workshops eller personaleseminarer.

Fotoprint

Vi vejleder og printer for professionelle fotografer og kunstnere, og vores værksted råder over maskiner og papirtyper til at fremstille fotoprint i høj kvalitet.

Services

Sådan gør vi det nemt for dig!

Grafix løser opgaver for små og mellemstore virksomheder, NGO-organisationer og foreninger, kunstnere og fotografer.
– professionelle såvel som ambitiøse amatører – og i mindre målestok for studerende og private.

Klargør og send din tryksag til os

Vi guider dig til, hvordan du gør dine filer klar til print. På den måde bliver din tryksag så billig som muligt.

Vi printer for dig

Vi leverer den personlige service, der flytter dine ideer fra tanke til færdig tryksag. Har du brug for hjælp til grafisk opsætning og layout eller til at få skærpet dine tekster, løser vi også den opgave.

Pakken er afsendt, og du har støttet en god sag

Som kunde i Grafix er du med til at hjælpe unge med psykiske og sociale udfordringer ind på arbejdsmarkedet og godt på vej til et liv med mening og deltagelse.

Kunder

Hvad siger vores loyale kunder om os?

Virksomheder såvel som NGO’er og kunstnere vælger Grafix, fordi de deler vores mål om at bekæmpe ledigheden blandt unge med psykiske og sociale udfordringer.

“Vi bruger Grafix, fordi de laver superflotte materialer, som vi har været meget glade for og tilfredse med i lang tid. Kvaliteten er i top, og prisen er fuldstændig rimelig.”

Tonie Rasmussen, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Grafix stræber efter bæredygtig udvikling

Vi er til for at skabe holdbare løsninger for udsatte unge med psykiske og sociale udfordringer. Den opgave kan vi ikke løfte alene. Partnerskaber om bæredygtig udvikling med både det offentlige og private aktører er helt afgørende.

Verdensmål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Som socialøkonomisk virksomhed arbejder vi for et mere inkluderende arbejdsmarked og især for målet om, at flere unge kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vi anvender, så vidt det overhovedet er muligt, miljøvenligt, FSC- eller ECO LABEL-certificeret papir og anbefaler vores kunder bæredygtige grafiske løsninger, fx anvendelse af genbrugspapir.

Verdensmål nr. 17: Partnerskab for handling

Vi samarbejder med jobcentre for sikre vores praktikanter trygge og udviklende praktikforløb i Grafix. Fonden Fountain House samarbejder endvidere med erhvervsnetværket Rotary København Nord for at hjælpe psykisk sårbare mennesker med kontakt til virksomheder og varig beskæftigelse.

Om Grafix

Stemning fra vores store arbejdsbord

Du er velkommen i vores hyggelige værksted på Østerbro, hvor du kan følge med i produktionen af din tryksag.

 

FAQ

Ingen spørgsmål er akavede

Vi har svarene på dem alle

Hvor store formater kan I printe?

På Canon imagePROGRAF PRO-4100S, som er en 8-farvet inkjet rulleprinter, kan vi printe op til 1,06 X 18 meter. Den bruger vi til plakater, bannere og rollups.
Læs mere om vores produkter

Hvilke papirtyper bruger I?

Vi anbefaler altid miljøvenligt, FSC- eller ECO LABEL-certificeret papir. Genbrugspapir er naturligvis det mest miljøvenlige og efterspørges af flere og flere. Til fotoprint bruger vi typisk fine art fotopapir fra anerkendte producenter som Hahnemühle og Canon. Og vi bestiller gerne papir hjem efter netop dine ønsker, både forskellige typer og gramvægt.
Læs mere om vores produkter

Hvad koster det?

Priser afhænger naturligvis bl.a. af papirkvalitet, antal sider i tryksagen, format og antal eksemplarer. Du kan selv medvirke til at gøre dine tryksager så billige som muligt ved at levere en trykklar PDF-fil.

Læs hvordan du gør her
Har du brug for hjælp til grafisk opsætning og layout eller til at få skærpet dine tekster, løser vi også den opgave.

Hvornår kan jeg få mine varer?

Standardopgaver så som flyers, foldere og plakater kan vi som regel levere indenfor 1-2 arbejdsdage. Mange kunder henter selv deres tryksager i vores hyggelige værksted i Teglværksgade 22 på Østerbro. Har du brug for at få dine varer fragtet, løser vi også den opgave fra dag til dag.

Hvad mener I med socialøkonomi?

Vi driver Grafix ApS i overensstemmelse med Fonden Fountain Houses fem værdier: mangfoldighed, tryghed, ligeværdighed, fællesskab og udvikling. Som registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV) skal vi efterleve en række krav – og dokumentere, at vi gør overfor Erhvervsstyrelsen. Det betyder bl.a. at evt. overskud bliver geninvesteret enten i Grafix eller en anden af Fonden Fountain Houses’ sociale indsatser.
Læs mere om socialøkonomi